Conjugation of færdiggøre
to complete, finish Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | færdiggøre |
Præsens
| jeg | færdiggør |
| du | færdiggør |
| han / hun / den / det | færdiggør |
| vi | færdiggør |
| I | færdiggør |
| de | færdiggør |
Præteritum
| jeg | færdiggjorde |
| du | færdiggjorde |
| han / hun / den / det | færdiggjorde |
| vi | færdiggjorde |
| I | færdiggjorde |
| de | færdiggjorde |
Perfektum
| — | har færdiggjort |
Imperativ
| — | færdiggør |
Perfektum participium
| — | færdiggjort |
Præsens participium
| — | færdiggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | færdiggøres |
Præsens
| jeg | færdiggøres |
| du | færdiggøres |
| han / hun / den / det | færdiggøres |
| vi | færdiggøres |
| I | færdiggøres |
| de | færdiggøres |
Præteritum
| jeg | færdiggjordes |
| du | færdiggjordes |
| han / hun / den / det | færdiggjordes |
| vi | færdiggjordes |
| I | færdiggjordes |
| de | færdiggjordes |