Conjugation of færdigbygge
to complete construction; to finish building Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | færdigbygge |
Præsens
| jeg | færdigbygger |
| du | færdigbygger |
| han / hun / den / det | færdigbygger |
| vi | færdigbygger |
| I | færdigbygger |
| de | færdigbygger |
Præteritum
| jeg | færdigbyggede |
| du | færdigbyggede |
| han / hun / den / det | færdigbyggede |
| vi | færdigbyggede |
| I | færdigbyggede |
| de | færdigbyggede |
Perfektum
| — | er færdigbygget |
Imperativ
| — | færdigbyg |
Perfektum participium
| — | færdigbygget |
Præsens participium
| — | færdigbyggen |
Passiv
Infinitiv
| — | færdigbygges |
Præsens
| jeg | færdigbygges |
| du | færdigbygges |
| han / hun / den / det | færdigbygges |
| vi | færdigbygges |
| I | færdigbygges |
| de | færdigbygges |
Præteritum
| jeg | færdigbyggedes |
| du | færdigbyggedes |
| han / hun / den / det | færdigbyggedes |
| vi | færdigbyggedes |
| I | færdigbyggedes |
| de | færdigbyggedes |