Conjugation of dufte
[ˈd̥ɔfd̥ə]to smell something nice (to detect a nice smell) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dufte |
Præsens
| jeg | dufter |
| du | dufter |
| han / hun / den / det | dufter |
| vi | dufter |
| I | dufter |
| de | dufter |
Præteritum
| jeg | duftede |
| du | duftede |
| han / hun / den / det | duftede |
| vi | duftede |
| I | duftede |
| de | duftede |
Perfektum
| — | har duftet |
Imperativ
| — | duft |
Perfektum participium
| — | duftet |
Præsens participium
| — | duftende |
Passiv
Infinitiv
| — | duftes |
Præsens
| jeg | duftes |
| du | duftes |
| han / hun / den / det | duftes |
| vi | duftes |
| I | duftes |
| de | duftes |
Præteritum
| jeg | duftedes |
| du | duftedes |
| han / hun / den / det | duftedes |
| vi | duftedes |
| I | duftedes |
| de | duftedes |