Conjugation of daske
[ˈdasɡə]To move or walk lackadaisically or carelessly, to dawdle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | daske |
Præsens
| jeg | dasker |
| du | dasker |
| han / hun / den / det | dasker |
| vi | dasker |
| I | dasker |
| de | dasker |
Præteritum
| jeg | daskede |
| du | daskede |
| han / hun / den / det | daskede |
| vi | daskede |
| I | daskede |
| de | daskede |
Perfektum
| — | har dasket |
Imperativ
| — | dask |
Perfektum participium
| — | dasket |
Præsens participium
| — | daskende |
Passiv
Infinitiv
| — | daskes |
Præsens
| jeg | daskes |
| du | daskes |
| han / hun / den / det | daskes |
| vi | daskes |
| I | daskes |
| de | daskes |
Præteritum
| jeg | daskedes |
| du | daskedes |
| han / hun / den / det | daskedes |
| vi | daskedes |
| I | daskedes |
| de | daskedes |