Conjugation of dømme
[ˈd̥œmə]judge; form an opinion on, especially a negative one Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at dømme |
Præsens
| jeg | dømmer |
| du | dømmer |
| han / hun / den / det | dømmer |
| vi | dømmer |
| I | dømmer |
| de | dømmer |
Præteritum
| jeg | dømte |
| du | dømte |
| han / hun / den / det | dømte |
| vi | dømte |
| I | dømte |
| de | dømte |
Perfektum
| — | har dømt |
Imperativ
| — | døm |