Conjugation of boykotte
bøjkɔtəboycott (to abstain from dealing with a person or organisation as a protest) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at boykotte |
Præsens
| jeg | boykotter |
| du | boykotter |
| han / hun / den / det | boykotter |
| vi | boykotter |
| I | boykotter |
| de | boykotter |
Præteritum
| jeg | boykottede |
| du | boykottede |
| han / hun / den / det | boykottede |
| vi | boykottede |
| I | boykottede |
| de | boykottede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | boykot |