Conjugation of bide
[ˈb̥iːðə]bite (to cut off a piece by clamping the teeth) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bide |
Præsens
| jeg | bider |
| du | bider |
| han / hun / den / det | bider |
| vi | bider |
| I | bider |
| de | bider |
Præteritum
| jeg | bed |
| du | bed |
| han / hun / den / det | bed |
| vi | bed |
| I | bed |
| de | bed |
Perfektum
| — | har bidt |
Imperativ
| — | bid |
Perfektum participium
| — | bidt |
Præsens participium
| — | bidende |
Passiv
Infinitiv
| — | bides |
Præsens
| jeg | bides |
| du | bides |
| han / hun / den / det | bides |
| vi | bides |
| I | bides |
| de | bides |