Conjugation of bane
[ˈbæːnə]bane, person/thing/event that kills someone or something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bane |
Præsens
| jeg | baner |
| du | baner |
| han / hun / den / det | baner |
| vi | baner |
| I | baner |
| de | baner |
Præteritum
| jeg | banede |
| du | banede |
| han / hun / den / det | banede |
| vi | banede |
| I | banede |
| de | banede |
Perfektum
| — | har banet |
Imperativ
| — | ban |
Perfektum participium
| — | banet |