Conjugation of advare
advaːrəwarn (to make someone aware of impending danger) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at advare |
Præsens
| jeg | advarer |
| du | advarer |
| han / hun / den / det | advarer |
| vi | advarer |
| I | advarer |
| de | advarer |
Præteritum
| jeg | advarede |
| du | advarede |
| han / hun / den / det | advarede |
| vi | advarede |
| I | advarede |
| de | advarede |
Perfektum
| — | har advaret |
Imperativ
| — | advar |